Bæredygtighed på ialt 183 ton
Kuni Maskinfabrik A/S leverede i februar 2019 to enorme,
hydrauliske presser til den relativt nye genbrugsvirksomhed Advance Nonwoven’s produktionsanlæg i Nors, Thy.
Det drejer sig om to presser fra Kuni Maskinfabrik A/S
på hhv. 125 og 58 ton, der skal indgå i processen med at omdanne produktionsrester fra tekstilindustrien som f.eks. tøj, tæpper og dyner, som – under højt tryk – skal omdannes til f.eks. møbelplader, skillevægge og lyddæmpende plader.
Denne proces kræver et tryk på 3800 ton og en høj temperatur og med de to kæmper fra Kuni er trykket på de 3800 ton ikke noget problem.
‘Vi har arbejdet med hydrauliske presser igennem 25 år, og presser, der er i stand til at levere et meget stort tryk er vores speciale’, fortæller direktør Palle Nielsen fra Kuni Maskinfabrik A/S.
Ordren til Adwance Nonwoven er den hidtil største enkeltstående ordre fra Kuni Maskinfabrik A/S, som har brugt 10 måneder på beregninger, konstruktion og produktion af de to maskiner, som altså – vægten til trods – ender bæredygtigt.
Læs mere i artikel fra Midtjyllands Avis her
Læs mere om genbrugskonceptet fra Advance Nonwoven her