Vores historie

Vores historie

Om Kuni Maskinfabrik A/S

Kuni Maskinfabrik A/S i Silkeborg har siden 1981 leveret kvalitetsløsninger inden for hydrauliske presser og limpåføringsmaskiner til industrivirksomheder i både Danmark og udlandet.

 

Med mere end 40 års erfaring i branchen kombinerer vi stærke traditioner med moderne teknologi og høj faglighed.

 

Virksomheden startede med produktion af 2- og 4-valsede limpåføringsmaskiner.

 

I dag servicerer vi alle fabrikater med slibning og oprilning af gummivalser samt lakvalser til træindustrien.   

 

Vi har desuden udviklet os til en international leverandør af hydrauliske kold- og varmeplan-presser, specialpresser og formpresser til træ-, komposit, gummi- og metalindustrien.

 

Gennem opkøbene af Sennerskov Presser og Smetek Presser er vores ekspertise blevet udvidet og samlet under ét tag i Silkeborg.

Produktion og service samlet under ét tag

Kuni Maskinfabrik råder i dag over 1.800 m² moderne produktionsfaciliteter og en avanceret CNC-maskinpark.

 

Vi tilbyder underleverandørarbejde inden for præcisionsbearbejdning, boring, drejning og fræsning på CNC-styrede maskiner og dynamisk afbalancering af komponenter for optimal ydeevne og driftssikkerhed.

 

Udover vores egen produktion tilbyder vi service, reparation og ombygning af hydrauliske presser – både vores egne og andre fabrikater. Det betyder, at vores kunder kan få alt fra konstruktion og produktion til vedligeholdelse og renovering samlet ét sted.

Vi udvikler løsninger sammen med dig

Hos Kuni Maskinfabrik lægger vi vægt på kvalitet, samarbejde og fleksibilitet.

Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at skabe løsninger, der passer præcist til deres behov,

uanset om det handler om specialudviklede maskiner, effektiv produktion eller pålidelig service.

Vi er klar til at hjælpe dig

Hos Kuni Maskinfabrik har vi over 40 års erfaring med at levere hydrauliske presser af høj kvalitet.

Vi tilbyder løsninger, som er udviklet med fokus på præcision, høj ydeevne, effektivitet og holdbarhed.

Vores specialister er klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning.

Scroll to Top